Vil du gerne på ferie til Dubai, så skal du have booket et fly og hotel. Mange vælger at gøre det på den måde, at de køber en færdig pakkeløsning igennem et af de mange danske rejseselskaber, som tilbyder ferier i Dubai. Det er også den nemmeste måde at gøre det på, da der så bliver sørget for alt. Men til gengæld er det ofte også den dyreste løsning, da du betaler for, at de netop skal arrangere alt. Har du mod på det, så kan du altså også sagtens booke fly og hotel i Dubai helt selv, og det behøver ikke være særlig besværligt at gøre.
Er du vant til at rejse med et rejseselskab, så skal du selvfølgelig lige vænne dig til, at der ikke lige er en guide med, som du kan tage fat i. Og du skal eksempelvis også selv stå for din transport fra lufthavnen til hotellet. Men det er ikke sværere, end at man tager en bus eller hopper ind i en taxa. Lyder det som noget for dig, så er det bare med at komme i gang med at finde dit fly og hotel, så du kan få planlagt din ferie. Flyet kan du bare bestille igennem hos et af de billigste flyselskaber, så der er flere penge til dit hotel. For du skal alligevel spendere mere tid på dit hotel end i flyet.
Hotellet kan du nemt booke igennem en af de mange bookingtjenester, der er på nettet. Det kan eksempelvis være Booking.com eller Hotels.com, som du formodentlig kender fra reklamerne i fjernsynet. Er du heldig, kan det være, du falder over et skarpt tilbud, som giver dig en god rabat på dit ophold. Og når vi snakker hotel i Dubai, så er standarden som oftest utrolig høj – også på de billigere hoteller.